Betingelser for rejsen

Rejsen skal lægges i september eller oktober i år (2020) eller næste år (2021). Disse måneder er høstsæson, og klimaet er ideelt for en vinrejse i Californien.

Vinderen har selv indflydelse på datoerne for rejsen, men der tages forbehold for travle rejseperioder. Rejsen kan ikke foretages i uge 42.

Da vi ønsker at give vinderen indflydelse på afrejsedato, har vi ikke på forhånd udvalgt fly, hoteller mm. Dette arrangeres af USA Tours i samarbejde med vinderen.

Rejsen skal bookes senest 1. maj i 2020 (hvis rejsen foretages i 2020) eller senest 1. maj 2021 (hvis rejsen foretages i 2021).

Skulle der som følge af en force majeure-situation som katastrofer, epidemier e.l. indføres indrejseforbud i USA, forlænges præmien til efteråret 2022.

Præmien kan ikke veksles til gavekort eller kontanter.

Rejsens indhold

Præmien er en rejse for 2 personer, som inkluderer følgende:

Flybilletter: 2 returbilletter fra København til San Francisco på Economy Class. Disse vil typisk være med 1 eller 2 stop afhængigt af de ønskede afrejsedatoer.

Overnatning: 2 nætter i San Francisco, 3 nætter i Napa Valley, 2 nætter i Yosemite National Park og 2 nætter i Monterey. USA Tours vil finde de bedst tilgængelige mellemklasse-hoteller på hver destination.

Billeje: 10 dages billeje i Californien med pickup og drop-off i San Francisco. Det vil være en mindre bilklasse, der passer til 2 passagerer med bagage.

Mulighed for tilkøb

Ønsker vinderen af konkurrencen at opgradere dele af rejsen (f.eks. bedre fly eller hoteller), eller tilkøbe flere pladser, kan dette ske mod egenbetaling.

Vinderen kan få oplyst mulighederne og prisen for de ønskede tilkøb af USA Tours.

Sådan finder og offentliggør vi vinderen

Vinderen findes ved lodtrækning blandt alle, der har tilmeldt sig via formularen her på siden. Vi trækker lod d. 2. april 2020, hvor konkurrencen afsluttes.

Vi kontakter vinderen på telefon og/eller e-mail.

Vi offentliggør navnet på vinderen i konkurrence-opslaget på Noer & Kofod Wines og USA Tours’ Facebook-sider umiddelbart efter.